Jeg har godt nok aldrig troet jeg skulle se dig igen. Eller jo. Men ikke efter Michelle skred. Jeg fik det underligste sug i maven da du stod dér i din røde jakke og dit skaldede hoved. Du stod der bare. Jeg kunne ingenting gøre, jeg havde jo forhelvede uniform på
Jeg havde allermest lyst til at grave mig ned i det dybeste hul jeg kunne finde. jeg trak selvfølgelig dit nummer. Du fortalte hvad du skulle have og jeg fandt det. Med hele kroppen rystende som et jordskælv.
Jeg bad jeg have en god dag, og gik ned på toilettet.
Jeg stilte mig op ad døren, og gled langsomt ned. Og der, lige dér indså jeg hvor lille og forkvaklet jeg følte mig i de få sekunder vi havde kontakt. Jeg brød sammen, og græd så pisse meget. På mit eget arbejde.
Følte mig ussel og svag, nev mig selv i armen og gik op og arbejdede videre
Jeg savner dig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar