Det for bizart. Kan ikke finde skældsord jeg synes er hårde nok til at beskrive dig. Du aner slet ikke hvor meget jeg prøver at lave for ikke at skænke dig en tanke, og hvor meget jeg har lyst til at du har det dårligt, kun for at smide den behandling du har givet mig, lige tilbage i smasken på dig selv.

Jeg må lære at styre det her på et mere normalt plan. Men det bare i de sekunder hvor jeg egentlig havde glemt alt om din eksistens. Der kommer du. Listende tilbage, og voldtager mit hovede. Igen. Som så mange gange før.

//S