Jeg er så skide træt af de små pip der kommer fra dig engang imellem, når du lige synes du har tid og overskud.

Jeg er træt af at ringe til dig for at ville fortælle hvad der egentlig sker rundt omkring mig, og bare snakke med dig, fordi du er dig. Det ender som regl med noget helt tredje fanger din opmærksomhed, og du der igen finder mig som hende den ligegyldige.

Du har bare ikke den tid du burde have. Der kommer altid noget i vejen.

Jeg er generalt bare skidehamrende træt af at rende rundt og tro på alt hvad du lover mig.

Du lover mig guld og grønne skove. Men hvornår ser jeg dig? Aldrig.