Jeg er så træt af at være så naiv. Jeg tror på hvergang, at du holder det du fylder mit hovede med. For du gør mig glad, og fylder mig med lykke. Men du lover mig for mange ting.
Du lover du vil komme hjem, være ærlig, og holde dine aftaler så jeg ikke bliver mere skeptisk overfor folk, og prøver så småt at tro på dig.
For du den eneste der kan forstå min situation som den er. Du er den eneste der kan se på mig, og vide hvad jeg tænker på.

Men du løj. igen. Du kan ikke vise mig den smule respekt og opmærksomhed jeg hungre efter. Du svare ikke på mine opkald, mine sms'er.


Jeg er åbenbart en stor pestilens.