Den der følelse af så meget vrede, over du aldrig har tid til mig, bare en smule. Engang lidt. Hvis jeg er heldig sker det omkring en gang om måneden.

Men det jo ikke dét, det er jo mere det med den anden. du lovede så meget, som jeg fik afvide af mine nærmeste jeg skulle betro mig til, men som ikke holdte en meter i sidste ende.
Det præcis der hvor jeg savner dig, og dit nærvær. Ikke at de ord du siger til mig hjælper, og gør situationen bedre, men det varmer at du har den samme mening som mig. Når du gider lytte.